Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Det danske toldsted ved Klåby

Ved det danske toldsted ved Klåby boede toldofficiant C. F. Schlüter med sin familie og fire grænsegendarmer. Mens tolderne gerne måtte gifte sig, skulle de menige gendarmer - indtil 1901 - være ungkarle. Det var kun tilladt for officerer at gifte sig - og kun hvis de kunne stille en sikkerhed på 1.600 kr. - lidt over to års løn.

Klåby Grænsetoldsted

En af de mindre trafikerede veje mod syd gik fra Ribe ad Roagervej. Det danske toldsted lå i de første måneder af 1865 på Klåbygård, hvor toldvæsenet lejede et værelse, der både fungerede som beboelse og toldsted. I oktober 1865 blev på Klåbygårds jorder opført et hus nord for vejen mod Høm.

Klåby Grænsetoldsted hørte under Egebæk Grænsetoldoppebørselssted indtil 1. april 1901, derefter under Ribe Toldsted. Klåby Grænsetoldsted blev nedlagt 1. april 1914 og ændret til en anmeldelsespost, hvor man kun registrerede ind- og udførsel af lovlige varer. Da Klåby Grænsetoldsted i 1914 overgik til anmeldelsespost, opsagde ejeren af toldstedet aftalen med toldvæsenet, fordi han selv ville bruge huset, men det var i dårlig stand og blev revet ned. Anmeldelsesposten havde stadig brug for et sted, og en lokal murermester opførte et lille hus, som toldvæsenet lejede for 20 år. Da grænsen efter kun seks år blev flyttet mod syd, måtte toldvæsenet ophæve kontrakten.

Toldstedets beboere i 1901

Klåby Toldsted havde 10 værelser fordelt på to dagligstuer, to sovekamre, to køkkener, kontor, spisekammer, spisestue og entré. Huset var delt i to lejligheder til henholdsvis toldassistenten og hans familie samt grænsegendarmerne. Toldvæsenet betalte 250 kr. i årlig leje til Klåbygård.

Klåby toldstations indretning

Nogle af de danske toldembedsmænd var født i det gamle danske område. Blandt disse var Claus Friderich Schlüter. Claus Frederik Schlüter blev sergent i Grænsegendarmeriet og havde tjeneste ved toldstedet i Klåby.
Han var født i Hohenhorst nord for Lübeck den 9. april 1832. Han blev toldofficiant i Klåby og var gift med Maren Janiksen, der var født i Vester Vedsted i 1852. Efter pensioneringen flyttede Claus Friderich Schlüter til Ribe, hvor han døde i 1916.

Ved folketællingen i 1901 bestod husstanden ved Klåby Toldsted af ægteparret Schlüter og plejebarnet Thorvald Schlüter. Alle deres andre børn var for længst flyttet hjemmefra.

Derudover havde de fire grænsegendarmer boende: Albert J. Holm, Jeppe Chr. Kjær, Jes Jensen og Christian W. Pedersen.

Ungkarlen og ægteskab

De fire menige gendarmer, som boede i Klåby i 1901, var alle ungkarle. Først i 1902 blev det muligt for menige grænsegendarmer at blive gift. Først det år blev der oprettet en enkekasse, som kunne forsørge eventuelle enker efter grænsegendarmerne. Indtil da kunne kun officerer blive gift, og de skulle stille en sikkerhed på 1600 kr. Pengene var en forsikring for enken og eventuelle børn, hvis gendarmen døde.

I Rigsarkivet findes en ægteskabsprotokol over Grænsegendarmeriets officerer, og i den findes et register over alle gifte gendarmer, deres familieforhold og værdipapirer. Det sidste sikrede, at det økonomiske fundament var i orden før eventuelle giftermål.

Selv om reglerne blev lempede i 1902, blev ægteskaberne fortsat registrerede. I 1914 blev gendarm J. Berg ved Klåby gift med Ingeborg Jensen. Fire måneder efter fik de en søn, Arne, og to år senere datteren Ingeborg, som også blev ført ind i ægteskabsprotokollen.

Kilder og litteratur

Hansen, Aage Emil: Kongeåen, Told- og statsgrænse 1864-1920, Haderslev 2001.

Mulvad, Søren: Landegrænsen langs Seem Sogn 1864-1920, Byhornet nr. 116, Seem 2015.

Mulvad, Søren: Suppevisk – Skikkelser, sprog og skæbner i Seem Sogn, Seem 2018.

Trap Danmark, 5. udgave.

 

 

Aaskov, Erling: Roager sogn – Historier om Roager sogn, 2018.

Rigsarkivet: Overtoldinspektoratet for Jylland, Bygningsskemaer 1905, 1921.

Rigsarkivet: Grænsegendarmeriet, Ægteskabsprototokol 1864-1904.